En RB-kæmpe er gået bort

En af Roskilde Boldklubs ældste medlemmer, Preben Sivebæk, er gået bort i en alder af 87 år. ”Siv” var aktiv – træner – leder m.v. i over 75 år i RB 1906.
Mandag d. 30,december 2024 fik vi i klubben meddelelsen om, at vor gamle 1.holdspiller m.v. – ”Siv- var afgået ved døden efter nogen tids svaghed, men det kom allegivel som chok for alle og ikke mindst familien.
”Siv” var søn af RB’s tidligere ungdomsformand, Johannes Sivebæk (Skomageren, ja !), ud af en børneflok på fire,havde sin skolegang på Hedegårenes skole og kom til at spille fodbold i RB 1906. Som junior tog kan til Køge for at prøve lykken, og det blev som senior til nogle træningskampe på divisionsholdet men i sommerpausen 1957 vendte han tilbage til RB 1906. Det blev til en 2.plads i sjællandsserien, men det såkaldte Sjællandsstævne” arrangerede en turnering parallelt med nr.1’ernes kamp om at komme i det forjættede land: 3.division.
RB 1906 klarede sig pænt og tabte kun ude 2-1 til Skive, men slog bl.a. FB med 9-2, bl.a.med fem mål af ”Siv”. Vi var nu klar til den endelige kamp om pladserne i divisionen året efter og det kom, da vi på Frederiksberg Stadion den 30.november 1958 vandt med 1-0 i overværelse af omkring 4000 tilskuere.
Det blev til syv hele sæsoner for ”Siv”, der var fast mand til og med 1963 hvor det blev til 188 kampe og 60 mål. Der kom i de følgende fire år endnu otte kampe, men alle var i træningskampe op til turneringsstarten. Første kamp (da man talte træningskampe med) var 17.juli 1957 hvor vi slog Skiovsoved med 1-0 og den sidste 10.marts 1968 – efter vi var rykket ud af divisionen igen – efter nederlag – ja – til FB. Det var en træningskamp mod Slagelse som året forinden var rykket op i divisionen. Han mente i øvrigt selv at Sivebæk nåede 200 kampe –og det er delvis sandt. Han 196 og lillebror Erik med fire giver jo 200 i alt !, men han vi af de fleste Roskildedensere være kendt som en fremragende og elegant bokser, men også en glimrende målmand på grønsværen.
Fra spiller til træner
Allerede i 1965 stiftede ”Siv” bekendtskab med trænergerningen. Han førte dem i 1965 fra serie 3 til serie 2 og var året efter meget tæt på at få dem en tak videre op. I 1967 kom han til Svogerslev, iden den i 1970 gik retur til Himmelev.
I 1971 var det hjem til barndomsklubben hvor han gennem flere perioder var både ynglinge- og seniortræner. I sommerpausen 1972 overtog han danmarksserieholdet, efter klubben havde fyret Allan North, der i og for sig havde skaffet holdet i en fornuftig position, men der var ingen opbakning i spillertruppen og så skiftede man til ”Siv”.
En masse talentfulde ynglingespillere varkomme op – og yderligere tre kom til i 1973: John Sørensen, Bjarne Nielsen (Lille Bjarne) og Pauli Andersen.Sidstnævnte invandrer fra Tune de to andre fra Erik Klejs’ gode ungdomshold der var sjællandmestre flere gange op gennem rækkerne.
”Siv” var ikke til trænerkurser –slet ikke, men han kunne vise spillerne alt hvad han gerne ville se fra dem og så udøvede han en helt igennem fortrinlig mandsskabspleje. Hans vidunderlige sparketeknik gik ud over divergerende målmand, der måtte krybe ned fra træningerne, men det gav bonus i den sidste ende.
Flere fra holdet var med til at vinde talentturneringen i 1974, men det endelige mål var igen at komme i divisionen – og det lykkedes suverænt efter1975-sæsonen.
Atter ynglingetræner – sabbatår – tid til familien
Tre år kom som træner for vore to bedste ynglingehold og det blev til en 1.plads i den nye YKS-række i 1978 (2.division)og så var det tid til et sabbetår. Han trude med at spille lidt ”direktørbold”, men som han sagde tørt på sin egen facon: ”Der er jo nok ikke plads til både Bent Rasmussen og mig !”
Villy Schøne (1976-77) og Edvin Hansen(1978-79) var de nye divisionstrænere og Edvin startede også op i 1980 men kontrakten blev ophævet i fælles forståelse allerede i februar måned, og så måtte ”Siv” træde til igen. Man havde fra 1981 en aftale med Erling Bøje, men han kunne ikke ophæve sin aftale for 1980, hvor han var ynglingetræner i barndomskubben B 93.
Senere i 1980’erne var han seniortræner i Hedehusene og her havde han også sin mangerårige holdleder, Lars ”Buller” Christoffersen med.
Trods de mange aftener og weekends med fodbold var der også tid til familien, men der varikke så mange derhjemme, der var med på fodboldsnak. Sønnen Bo var cykekrytter og pigerne Ann og Mia var til håndbold og gymnastik.
De senere år
”Siv” var frem til det sidste meget aktiv omkring foreningens virke. Var i en periode i 1990erne holdleder for divisionsholdet, sad i støtteforeningen Gl. RBere’s bestyrelse i 23 år (1986-2018) og i Team RB fra midt i 1990-erne helt frem til 2008 hvor divisionsholdet dog imellemtiden var overgået til FCR i 2004
”Siv” var stort set til alle kampe i Rådmandshaven – også i FCR-tiden – og han var aldrig bleg for at give sin mening til kende og han hilste altid på et hav af mennesker både fra RB/FCR og fra andre klubber, når der var kamp. Han havde en meget stor kontaktflade og var vellidt over alt. Kun fredagsaften kampene var han imod – det var familidagen over alle – og var det jo lige midt i spisetiden!
En rigtig RB’er er gået bort og vore tanker er i disse svære tider omkring hustruen Bente med hvem har gift med i 67 år og børnene Bo (i over 40 år bosat i Italien), Ann og Mia med svigerbørn og børnebørn.
Æret være hans minde !