Årets hold 2024

Til RB 1906’s generalforsamling blev der igen i år uddelt tre priser. Den ene af dem gik altså til vores fantastiske årgang 2016.
Med prisen fulgte 2.500,- kr. til holdkassen og medaljer til alle spillere, hvilket de fik i tirsdags af klubbens formand, Flemming Redøn.
Her følger nogle højdepunkter fra medlemmernes motiverede indstillinger, der ligger til grund for kåringerne.
— — —
“U9-årgangen har skabt noget helt unikt. Det er den største årgang i klubben. Det er de fordi, de er et hold af forældretrænere, som leverer et kæmpe stykke arbejde.”
“8-årige fra alle hjørner af byen mødes tre gange om ugen med fantastisk energi, stemning og stolthed over at have hinanden. Det er næppe et tilfælde at der er venteliste til vores hold.
På min egen drengs skole kan det være som at kigge på et krævende Find Holger-kort, når jeg skal finde ham blandt de mange blå RB-trøjer, der tosser rundt på multibaner og gangarealer.
Det vidner om, at ungerne bærer RB-hjertet ude på tøjet hele ugen og vil have alle deres venner med.”
“Børnene bliver altid mødt af en glad træner, som er der 100% for deres skyld."
“Nomineringen går det også ud til trænergruppen.
Vi har fået skabt en tryg ramme til vores unger, som tør være frække, men også lytter og vil blive bedre.
Vores trænertråd banker dagligt med snak om alt fra træningsøvelser, stævnereferater og interne jokes, hvilket vidner om et fedt sammenhold med udgangspunkt i at skabe de fedeste rammer for vores små fodboldhåb.”
“Deres stævner er fantastiske.”
“Andreas har i denne sæson arrangeret 13 hjemmebanestævner med ca. 25 hold på alle niveauer. Det svarer til ca. 2.250 børn, som Andreas har tilbudt velarrangerede stævner til siden i sommer.”
“Kæmpe kagebod og fast indtjening til holdet, og super sponsorarbejde.”
“Vi kan desværre ikke alle være som dem. Det har vi ikke plads til
. Men de inspirerer og gør det godt!”

“2016-årgangen rykker sig. Sammen som venner og fremad som fodboldspillere.“